Næste udsendelse: 22:00 19.30Nyheder (G)

TV i dag

  • 19:40VM i MiddelalderkampsportVM i Middelalderkampsport.
  • 22:0019.30Nyheder (G)
  • 22:09Vejret i morgen (G)
  • 22:10SådanmarkDe bedste historier fra hele Danmark og dagens gæst: Thomas Kastrup-Larsen
  • 22:35VM i Middelalderkampsport (G)VM i Middelalderkampsport.
  • 00:0519.30Nyheder (G)
  • 00:15Sådanmark (G)De bedste historier fra hele Danmark og dagens gæst: Thomas Kastrup-Larsen
  • 00:45VM i Middelalderkampsport (G)VM i Middelalderkampsport.
  • 03:00Stafetten - Sabina Fausing Riis (G)Sabina Fausing Riis er 31 år gammel. Hun er født og opvokset på Bornholm og boede mange år i Arnager. Sabina har arbejdet i socialpsykiatrien i flere år. I 2016 blev hun uddannet som terapeutisk sexolog
  • 03:30Billeddetektiverne - Jens Rehfeldt (G)I dag fortæller Jens Rehfeldt, der er leder af Erindringscenter Bornholm, om sin store interesse i at samle på billeder fra det gamle bornholm.
  • 04:00Mellem os (G)Onsdag kommer direktør for Danske Færger, John Steen Mikkelsen. Han vil diskutere konsekvenserne ved at Mols-Linien overtager sejladsen til og fra Bornhom i 2018. Han vil også sætte ord på de følelser, han havde, da han skulle give den triste nyhed til sine medarbejdere. Onsdagens sidste gæst er Johnny Dalgaard, som i øjeblikket er aktuel i DR3's program "Menneskejagt", der handler om overvågningssamfundet. Johnny Dalgaard har tidligere været politimand på Bornholm, men arbejder nu i den private sikkerhedssektor.
  • 04:30Krimimessen: Iben Bertelsen & Jan Schwerdfeger (G)Krimimakkerparret Iben Bertelsen og Jan Schwerdfeger har netop udgivet deres første krimi "Fjernstyring". De er på regionernes scene på Krimimessen 2016 med vært Lone Knuthsen Silberbrandt fra TV2 Lorry.
  • 05:00Guld fra Gemmerne (G)Guld fra Gemmerne besøger museer i hele Danmark. Denne gang besøger vi Løgstør, Stevns, Odense, Viborg, Aabenraa og Kerteminde.

Madskoleordning kan være på vej til øens skoler

Socialdemokratiet vil arbejde for at få en madskoleordning til Bornholm. Det vedtog partiet i går skulle være en del af valgprogrammet.
De bornholmske elever skal spise sundere og inddrages mere i madlavningen. Det mener Socialdemokratiet, der ved partiets generalforsamlingen i går i Nexø i valgprogrammet besluttede at fokusere på at få indført en madskoleordning på de bornholmske skoler.

Idéen er at udbygge skolernes køkkener, så der kan blive lavet sund mad til alle eleverne på skolen. Samtidig skal eleverne på skift være med til at lave maden.

- De får kendskab til lokale fødevarer, lærer at samarbejde og får samtidig sund mad i skoletiden, siger Margrethe Kjellberg der er formand for Børne- og Skoleudvalget.

Både Kristendemokraterne og Radikale Venstre stiller sig positive overfor forslaget, men er enige om, at madskoleordningen er noget, som skolerne selv skal ønske:

- Vi skal ikke trække en politisk beslutning ned over hovedet på dem. Men hvis skolerne selv kommer og siger, at de vil have en madskoleordning, så støtter jeg det, siger Bente Johansen, medlem af Børne- og Skoleudvalget for Radikale Venstre.

Projektet vil først køre med en eller to forsøgsskoler, hvor man henter uddannet personale ind til at lave mad til og sammen med børnene. Man regner med, at ordningen vil koste 40 til 50 millioner kroner at indføre. Hos Venstre har man tidligere haft forbehold overfor en madskoleordning. Her mener man, at det må være op til forældrene selv at beslutte, om en sådan ordning skal indføres:

- Som udgangspunkt synes vi, at mad i skolen er forældrenes ansvar. Der er flere uafklarede spørgsmål i det her om, hvorvidt det er forældrene, der skal betale, og vi synes også det er en meget stor investering at lægge, siger Betina Haagensen, medlem af Børne- og Skoleudvalget for Venstre.

En af de skoler, der kan komme i spil til en madskoleordning er Kongeskærskolen. Her er formand for skolebestyrelsen, Carsten Hæstrup som udgangspunkt positiv overfor idéen:

- Det hjælper på elevernes koncentrationsevne og hjælper dem med at komme igennem skoledagen på en god måde, siger han.

Han er dog bekymret for, om ordningen vil lægge mere arbejdspres på lærerne, og om alle børn vil kunne være med, hvis der bliver forældrebetaling.

- Vi risikerer, at dele børnene op i A og B hold, hvis det ikke er alle, der har råd til at betale, siger han.

Margrethe Kjellberg mener, at ordningen kan fungere, hvis man giver rabat til udsatte familier, der har svært ved at betale for maden:

- Der vil blive taget højde for alle familier, så det ikke er et spørgsmål om penge, for at kunne være med i den ordning, siger hun.

Carsten Hæstrup så dog helst, at ordningen blev uden omkostninger for forældrene:

- Ordningen kan blive god, men hvis det skal fungere bedst for alle, skal den helst være gratis siger han.

Aktuelle programmer på Play