Næste udsendelse: 15:00 14Nyheder (G)

TV i dag

  • 15:0014Nyheder (G)
  • 15:08Vejret i aften (G)
  • 15:3014Nyheder (G)
  • 15:38Vejret i aften (G)
  • 16:0014Nyheder (G)
  • 16:08Vejret i aften (G)
  • 16:3014Nyheder (G)
  • 16:38Vejret i aften (G)
  • 17:0017Nyheder
  • 17:3017Nyheder (G)
  • 17:35Vejret i morgen (G)
  • 18:0018Nyheder
  • 18:04Vejret i morgen (G)
  • 18:20KV17 - Sidste chance
  • 18:50Kulturkalenderen Vi ser nærmere på ugens kulturelle begivenheder.
  • 19:00SådanmarkDe bedste historier fra hele Danmark og dagens gæst: Kasper Honoré
  • 19:30KV17 - Valgaften på TV 2/Bornholm

Valgforbund spærrer for absolut flertal til A

I en ny meningsmåling lavet til TV 2/Bornholm står Socialdemokratiet til at få absolut flertal i kommunalbestyrelsen - men valgforbund sikrer SF ét af liste A's mandater.
Hvis der var kommunalvalg i dag, ville Socialdemokratiet få 42,7 % af stemmerne. Det viser en meningsmåling, Jysk Analyse har lavet for TV 2/Bornholm. Det er nok til at give et absolut flertal i kommunalbestyrelsen med 12 mandater.

Men liste A får kun 11 mandater grundet et valgforbund. SF vil nemlig modtage Socialdemokratiets ene mandat. Valgforbundet mellem Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet spærrer altså for, at Bornholms største parti får absolut flertal, men sikrer, at SF igen kan blive en del af kommunalbestyrelsen.

Efter det kommende kommunalvalg vil det samlede antal mandater falde fra 27 til 23.

Ifølge meningsmålingen vil Radikale Venstre, Kristendemokraterne og Bornholmerlisten ryge ud af kommunalbestyrelsen, mens Alternativet vil komme ind med et enkelt mandat.

Det Konservative Folkeparti havde to mandater efter 2013, men partiets to kandidater René Danielsson og Kirstine van Sabben er skiftet til henholdsvis DF og Bornholmerlisten.

Dansk Folkeparti vil, ifølge meningsmålingen, gå fra to til fire mandater, mens Venstre vil tage et skridt tilbage. Partiet vil falde fra seks til fire repræsentanter i kommunalbestyrelsen.

1011 bornholmere har deltaget i meningsmålingen.
Billedgalleri:

Aktuelle programmer på Play