Næste udsendelse: 14:39 Vejret i aften (G)

TV i dag

  • 14:3014Nyheder (G)
  • 14:39Vejret i aften (G)
  • 15:0014Nyheder (G)
  • 15:08Vejret i aften (G)
  • 15:3014Nyheder (G)
  • 15:38Vejret i aften (G)
  • 16:0014Nyheder (G)
  • 16:08Vejret i aften (G)
  • 16:3014Nyheder (G)
  • 16:38Vejret i aften (G)
  • 17:0017Nyheder
  • 17:3017Nyheder (G)
  • 17:35Vejret i morgen (G)
  • 18:0018Nyheder
  • 18:04Vejret i morgen (G)
  • 18:20KV17 - Sidste chance
  • 18:50Kulturkalenderen Vi ser nærmere på ugens kulturelle begivenheder.
  • 19:00SådanmarkDe bedste historier fra hele Danmark og dagens gæst: Kasper Honoré
  • 19:30KV17 - Valgaften på TV 2/Bornholm

Danmark lurer på russisk militærøvelse

Forsvaret sender overvågningsfly og fregat til Østersøen, hvor en del af en russisk krigsøvelse spænder af. Challengerfly får base i Rønne.
Når Rusland torsdag skyder gang i en kæmpe militærøvelse, giver det også dønninger i det danske forsvar.

Forsvaret sender i den uge, hvor øvelsen foregår, ekstraordinært et af sine challengerfly til Rønne her på Bornholm, ligesom fregatten Iver Huidtfeldt i perioden får til opgave at patruljere i farvandet øst for Bornholm.

- Vi følger jo altid med, når der er aktivitet i vores umiddelbare nærområde, og når russerne nu indleder en øvelse af den her størrelse, så er det klart, at vi gerne vil overvåge den, siger Søren Andersen, der er oberst i Forsvarets operationsstab.

Russernes øvelse Zapad 17, som betyder Vesten 17, sker i samarbejde med Hviderusland, og en stor del af aktiviteten finder sted her i "Europas sidste diktatur".

Der vil dog også indgå fly og skibe fra den russiske provins Kaliningrad, der ligger i det sydøstlige hjørne af Østersøen, og som derfor må forventes at operere i periferien af dansk territorium.

Trods nærheden til Danmark er der ifølge oberst Søren Andersen ingen tegn på, at øvelsens scenarier har dansk territorium som mål.

- Det er ikke Danmark, der er i centrum for den her øvelse, som vi forstår det. Men vi er alligevel til stede på samme måde, som jeg formoder, at russerne er det ved den Nato-øvelse i Østersøen, der finder sted samtidig, siger han.

Nato-øvelsen "Northern Coasts" spænder af fra 18. - 22. september, og her deltager Danmark også.

Selv om den russiske Zapad-øvelse ventes at omfatte i alt op mod 100.000 soldater, er der ikke for alvor grund til at frygte russerne, vurderer Jørgen Staun, lektor på Forsvarsakademiet og ruslandsekspert.

- De kan godt udfordre os, og hvis det kom til uroligheder, ville de være langt stærkere end de nuværende Nato-styrker i det baltiske område.

- Men man skal lige tage det med et gran salt, for russerne har slet ikke styrken til at besætte og holde et Nato-land, siger han.

Aktuelle programmer på Play