Næste udsendelse: 23:15 Kulturkalenderen (G)

TV i dag

  • 23:10Kulturreportagen (G)Nerovid Chan har været i Athen for at hjælpe den kristne organisation Faros. De har 22 uledsagede flygtningebørn boende på et shelter og har blandt andet brug for praktisk hjælp.
  • 23:15Kulturkalenderen (G)Vi ser nærmere på ugens kulturelle begivenheder.
  • 23:30Sådanmark (G)De bedste historier fra hele Danmark og dagens medvært: Torben Munksgaard
  • 00:0022Nyheder (G)
  • 00:10Møde i Region Hovedstaden d. 19. juni (G)
  • 03:55Sol over Gudhjem - de fire kokke (G)Den tiende vinder skal kåres i Danmarks største kokkekonkurrence Sol over Gudhjem. I dette portrætprogram møder vi de fire kokke, der skal dyste om titlen. Vi besøger dem på deres respektive hjemmebaner i køkkenerne på Restaurant Substans i Aarhus, På Falsled Kro på Sydfyn, På Restaurant Kiin Kiin i København og i Huset Rå i Allinge på Bornholm. Her får kokkene for første gang fingrene i nogle af de ingredienser, de senere skal trylle om til lækre gourmetretter, og straks går de i gang med at teste de første idéer til konkurrencen.
  • 04:30Mellem os (G)Anders Lindholm er netop hjemkommet fra Bangladesh, hvor han har været teamleder på et projekt, der havde til formål at bygge et logistisk center til distribution af fødevarer til verdens største flygtningelejr. Du kan møde ham i onsdagens udgave af Mellem Os og høre om hans bedrifter. Jette Hvidtfeldt er også i studiet. Hun har skrevet bogen "Det gik udmærket" om Niels Anker Kofoed, og hun fortæller om sit arbejde med bogen.
  • 05:00Sådanmark (G)De bedste historier fra hele Danmark og dagens medvært: Torben Munksgaard

Forbud er indklaget til ombudsmanden

En borger har fremsendt en klage til ombudsmanden over kommunalt forbud mod at udtale sig offentligt i arbejdstiden.
En borger i kommunen har klaget til ombudsmanden over det forbud, der i fredags blev udstedt af kommunaldirektøren, mod at de kommunalt ansatte udtalte sig til pressen.

Den direkte anledning til forbuddet var en aftale om, at et tv-hold skulle følge en medarbejder på jobbet.

Klagen til ombudsmanden, der er forfattet af borgeren, der ønsker at være anonym, fremstår således (uredigeret):


---CITAT START---


”Kommunaldirektør Peter Loft har den 08.11.17 nedlagt forbud mod, at ansatte i Bornholms Regionskommune udtaler sig til pressen i arbejdstiden under valgkampen. Begrundelsen han anvender er, at han mener, at medarbejdernes deltagelse i TV-programmer skulle kunne få en “politisk stillingtagen”, selvom der er tale om en public service TV-station som ikke er politisk funderet. Forbuddet kommer i direkte forbindelse med, at der i pressen har været bragt stor kritik af kommunens ældreområde, hvor social- og sundhedsudvalgets socialdemokratiske formand er blevet anklaget for at være ansvarlig for situationen.

I en artikel i Altinget af 08.12.16 fremfører Peter Loft hvordan pressen kan være med til at ødelægge en politikers fremtid. Derfor bedes Ombudsmanden vurdere, om handlingen fra Peter Loft kan vurderes som værende en politisk funderet handling for at beskytte borgmester Winni Grosbøll og hendes parti under den igangværende valgkamp. Særligt bør Ombudsmanden vurdere, om der kan fremsættes disse restriktioner midt under en valgkamp, når restriktionen samtidig er med til at stække medarbejdernes ytringsfrihed i arbejdstiden. Der har ikke tidligere været udstukket dette regelsæt inden valgkampen gik i gang og handlingen kan derfor opfattes som værende i direkte fortsættelse af den kritik der er rejst af kommunens ældreområde samt den socialdemokratiske udvalgsformand.

Der henvises i øvrigt til Ombudsmandens afgørelse af 31.08.16 ang. en gymnasielærer på Campus Bornholm: “”En offentlig myndighed skal kunne tåle, at medarbejdere deltager i den offentlige debat om myndigheden. Og den skal kunne tåle, at medarbejdere til en vis grad udtrykker sig skarpt og polemisk. Også selv om udtalelserne falder på et ubelejligt tidspunkt for myndigheden”, siger Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen. Han ser sagen fra Bornholm som endnu et eksempel på, at mange offentlige arbejdspladser tilsyneladende mangler tilstrækkelig viden om de regler, der gælder om offentligt ansattes ytringsfrihed.”

---CITAT SLUT---

Aktuelle programmer på Play