Næste udsendelse: 23:55 Kulturkalenderen (G)

TV i dag

  • 22:35FV19 - Valgdebat: Klog, grøn og sikker (G)
  • 23:55Kulturkalenderen (G)Vi ser nærmere på ugens kulturelle begivenheder.
  • 00:0022Nyheder (G)
  • 00:10FV19 - Mød partiet Kristendemokraterne (G)
  • 00:35Møde i Region Hovedstaden d. 14. maj 1. del (G)
  • 02:10Møde i Region Hovedstaden d. 14. maj 2. del (G)
  • 03:05FV19 - Valgfolkemøde 2. del (G)Vær med, når vi tester politikere på deres ærlighed med det gode, gamle spil “Jeg Har Aldrig…”. Det er politikernes mulighed for at få nagende byrder væk fra skuldrene og gå til valget med ren, nyskuret og kridhvid samvittighed. Politikere: Alexander Grandt (Soc. dem), Joachim Hjorting (Kons) og Karsten Hønge (SF) Vært: Preben Dahl
  • 03:25FV19 - Valgdebat: Klog, grøn og sikker (G)
  • 04:59FV19 - Mød partiet Kristendemokraterne (G)

DMI giver bud på sommeren 2019

En nogenlunde normal sommer, til den lidt tørre side, er en langtidsmeteorologs bud på hvordan sommeren 2019 kommer til at se ud.
Allerede nu er tørkeindekset højt for sæsonen og flere steder i landet er vandingsgrejet rullet ud og er i fuld gang.

På trods af den tidlige tørke, maner langtidsmeteorolog hos DMI, Mette Tilgaard Zhang, alligevel til besindighed.

- Jeg tror altså ikke på, at vi får en sommer som sidste år, siger hun til landbrugsavisen.dk.

Ligesom som hendes kollega, Martin Lindberg, tidligere har meldt ud, at han også mener, at sommeren bliver mere normal, en mellemting mellem sommeren 2017 og 2018.

- Sommeren i år ser ud til at blive til den pæne, tørre og solrige side, men altså mindre tør end i 2018", siger hun og påpeger at jo længere frem man kigger, jo mere usikker er prognosen.

Juni og Juli kommer i følge meteorologerne til at så således ud:

Juni: Tørre perioder, men også regn

Langtidsprognoserne antyder, at vi ligger i en svækket vestlig strømning eller måske endda en overgang i en svag østlig strømning.

Det betyder, at vi kan få længere perioder med roligt, lunt og solrigt vejr med dagstemperaturer mellem 20 og 25 grader. Dog vil fronter af og til passere landet med regn eller byger og lidt lavere temperaturer.

- En normal dansk sommer, hvor der kan være et par uger uden regn, men hvor der også kan være en uge, hvor det bare regner, siger Mette Tilgaard Zhang.

Usikkerheden stiger, jo længere frem i tiden vi kigger. Men på nuværende tidspunkt er der en svag tendens til en fortsat svækket vestlig strømning i juli, hvilket vil betyde overvejende stabilt og pænt sommervejr.

Juli kommer derved til at ligne juni vejrmæssigt med perioder med roligt, lunt og solrigt vejr, af og til afbrudt af svage fronter med flere skyer og lidt regn og byger.

Hvis denne prognose holder skal der nok komme nogle gode sommerdage i juli, hvor temperaturerne kommer op over 25 graders varme.

Julis temperatur ender omkring eller lidt over normalen, mens nedbørsmængden ligger omkring eller lidt under normalen.

Ligesom i juni kan der være store regionale forskellige i nedbørsmængder og temperaturer.

Aktuelle programmer på Play