Næste udsendelse: 23:40 Da Danmark gik i sort - Valdemar Petersen og Villy Rasch (G)

TV i dag

  • 22:40Folkemødet - De bedste øjeblikke 2019 (G)
  • 23:40Da Danmark gik i sort - Valdemar Petersen og Villy Rasch (G)Valdemar Petersen var kun 17 år, da Danmark blev besat i 1940. Meget tidligt gled han ind i det illegale modstandsarbejde, og der var han en aktiv ung mand, indtil tyskerne stoppede ham.
  • 00:1022Nyheder (G)
  • 00:20Verdens mindste travbane (G)
  • 00:50Nattv: Glud og Marstrand (G)Nat-tv besøger nogle af de mange, der hver nat må møde på arbejde. Nat-tv besøger alt fra mejeristerne til bageren og natteravnene. I nat fra Glud og Marstrand i Skive.
  • 01:50Kofoeds Naturperler - Kobbeådalen (G)Kofoeds naturperler Følg med Jens Kofoed, når han viser skjulte naturperler på turen op gennem Kobbeådalen til Stavehøl vandfaldet
  • 02:10Nationalpark Thy (18:52) (G)Naturprogram fra Nationalpark Thy
  • 02:35Månedens foredrag - Michael Thorsen (G)Arkæolog Michael Thorsen fortæller om bronzealderen på Nordbornholm og nye fund af helleristninger
  • 03:35Guld fra Gemmerne (G)Guld fra Gemmerne besøger museer i hele Danmark. Denne gang besøger vi Sønderborg, Thorsminde, Maribo, Aakirkeby, Odense, Stevns, Skagen og Egeskov.
  • 04:00Mellem os (G)I mandagens udgave af Mellem os kommer Snaps Bornholm i studiet til en snak om at starte alkoholproduktion på Bornholm. Derudover kommer Joachim Hjorting i studiet. Han er Det Konservative Folkepartis spidskandidat på Bornholm til Folketingsvalget.
  • 04:30Vild Med Dyr (G)Ree Park's vildhunde flok er blevet tre hvalpe rigere. De skal både chippes, vejes og have ormekur. En af hvalpene synes nu hellere, at den vil op i jordhulen end med ned i stalden, og den er ikke sådan at grave ud.
  • 05:00Stafetten - Justine Karrina Paudal (G)Justine Karrina Paudal er oprindeligt fra Sjælland. Hun tog uddannelsen som keramiker i Nexø. Hun bor nu midt i Allinge, hvor hun også har sit værksted.

Folkemødet gør plads til Pernille Vermund

Nye Borgerliges entré i Folketinget betyder, at Folkemødet - i stedet for ni partiledertaler - nu skal have plads til ti. Men ifølge folkene bag, så bliver det ikke noget problem.
Arrangørerne af Folkemødet havde en plan i baghånden, hvis udfaldet af gårsdagens valg skulle blive, at demokratifestivalen skulle presse flere partiledertaler ind i programmet.

- Vi var forberedt på, at der godt kunne komme flere partiledere på plakaten, så vi havde faktisk gjort plads til flere partiledertaler ud over dem, der allerede var afsat tid til i programmet, fortæller Pelle Nybirk, kommunikationsansvarlig på Folkemødet.

Og det var måske meget godt tænkt, for med Nye Borgerliges entré i Folketinget, står Folkemødet formentlig overfor at skulle gøre plads til endnu en partiledertale i programmet.

Ifølge folkene bag er der umiddelbart to scenarier i spil.

- Nu skal vi jo have afklaret med Pernille Vermund, hvornår det vil passe hende, men de muligheder, vi har lige nu, hedder lørdag aften eller søndag formiddag, siger Pelle Nybirk.

Ekstra relevant folkemøde
Under normale omstændigheder foregår der ikke andre arrangementer på Folkemødet i det tidsrum, partilederne holder deres taler. Men lige dén del kan man dog godt blive nødt til at måtte se bort fra i år.

- Den tid, der ligger åben lørdag aften, var i forvejen spærret i systemet, men ift. den, der ligger søndag formiddag, så vil der være mulighed for, at der kan blive afholdt events samtidig med. Det er ligesom vilkårene, når valget ligger så tæt på, og det var partierne og de øvrige arrangører også indforstået med, fortæller Pelle Nybirk.

Det netop overståede folketingsvalg får dog ikke kun indflydelse på antallet af partiledertaler.

- Der vil være ministre og øvrige politikere, som måske ikke kommer, eller som kommer i en anden rolle, så vi forventer, at der kommer en del ændringer i programmet. Derfor opfordrer vi også til, at folk downloader vores app, så de kan holde sig opdaterede på ændringerne, lyder det.

Folketingvalget og de ændringer, det måtte medføre, er dog langt fra noget, folkene bag ser som en negativ ting.

- Nu har vi haft en måned med valgkamp, hvor konflikterne og fronterne er blevet trukket op, og nu skal vi til at finde kompromiset. Jeg synes, folkemødet om noget er relevant så kort tid efter et folketingsvalg, siger Pelle Nybirk.

Aktuelle programmer på Play