Næste udsendelse: 21:30 Bornholm knokler - Slagteri (G)

TV i dag

  • 21:00Silles Hus - pindsvinene flytter indDer er altid noget at gøre i Silles Hus!
  • 21:30Bornholm knokler - Slagteri (G)På Haslevej i Rønne ligger en af øens største arbejdspladser; Danish Crown-slagteriet. I dette afsnit skal vi se hvor dygtig, værten er med en kniv, og bare rolig, han har brynje på.
  • 22:0019.30Nyheder og Kulturuge (G)
  • 22:14Vejret i morgen (G)
  • 22:15Vestkystfiskerne 5 - Savn og afsavn (G)Når dagene på havet bliver lange, bliver savnet til familien endnu større. Tiden kan være lang og det er ikke altid, at man har tankerne udelukkende på fiskeriet. Mere fleksible arbejdstider har de senere år givet mulighed for mere tid med familien, men det kan også være udfordrende.
  • 22:45Sprogblomster (G)Gæt med om bornholmske ord. Se med, når Joakim Lind Tranberg endnu en gang forsøger at holde panelet i kort snor.
  • 23:30Silles Hus - pindsvinene flytter ind (G)Der er altid noget at gøre i Silles Hus!
  • 00:0019.30Nyheder og Kulturuge (G)
  • 00:15Vestkystfiskerne 5 - Savn og afsavn (G)Når dagene på havet bliver lange, bliver savnet til familien endnu større. Tiden kan være lang og det er ikke altid, at man har tankerne udelukkende på fiskeriet. Mere fleksible arbejdstider har de senere år givet mulighed for mere tid med familien, men det kan også være udfordrende.
  • 00:45På sporet af Bornholm - fra Aakirkeby - Nexø (G)I dette afsnit skal vi fra Aakirkeby til Nexø. Det sidste stræk på den bane, som startede jernbanefeberen på Bornholm. Her skal vi forbi Pedersker og Kanikkegaard Station, men også Ugleenge kurven, hvor toget en dag kørte af sporet.
  • 01:15Krimimesse 2015 - Jørgen Lange Thomsen (G)Blod, mord og spænding var på dagsordenen under Krimimessen i Fængslet i Horsens. Værter og journalister fra syv TV 2-regionalstationer interviewede forfattere og markante personligheder med særlig tilknytning til stationens sendeområde.
  • 01:40Helt ærligt - Hvem er sundest? (5) (G)Hvem er vi, alle os der bor i Hovedstadsregionen? Hvordan har vi det med maden, trafikken, motion, med jyske tilflyttere og i det hele taget med hinanden?
  • 02:00Bornholm knokler - Postbåden Peter (G)Mange tusinde turister og bornholmere tager hvert år til Christiansø, og en del af dem tager Postbåden Peter. Båden som igennem mange år har fragtet godt til og fra danmarks østligste punkt, men hvad laver man egentlig som skipper og bedstemand ombord på det gamle træskib? Det finder vi ud af i dag i Bornholm Knokler.
  • 02:30Månedens foredrag - Erasmus Montanus (G)
  • 03:25Guld fra Gemmerne (G)Guld fra Gemmerne besøger museer i hele Danmark. Denne gang besøger vi Holbæk, Rønne, Struer, Faxe, Hindsholm, Aalborg og Horsens.
  • 04:00Vild Med Dyr - Krokodiller (G)Hvordan undgår krokodiller egentlig at få vandet galt i halsen, og tager de af og til en en bid af hinanden? Det får du svar på nu, hvor Anna Louise Tranæs Didriksen besøger dværgkrokodillerne i Randers Regnskov.
  • 04:30Nationalpark Thy (10:52) (G)Naturprogram fra Nationalpark Thy
  • 05:00Stafetten - Kau Root (G)Kau Root er oprindeligt fra Burma. Han har boet på Bornholm siden 2005. Kau Root er nu dansk statsborger, gift og bosat i Svaneke. Han arbejder som brygger på Svaneke Bryghus og har ingen planer om nogensinde at flytte fra Bornholm.

Erhvervsvenlig: Bornholm måles på 23 parametre

For ottende år i træk har interesseorganisationen Dansk Byggeri ranglistet de danske kommuners erhvervsvenlighed. De måles på 23 parametre og nøgletal.
Hvor lang tid skal man vente på en byggetilladelse? Hvor længe har genbrugspladsen åbent? Hvor mange gebyrer og skatter skal virksomhederne betale? Der bliver målt på en lang række parametre og nøgletal, når Dansk Byggeri laver deres årlige analyse af erhvervsvenligheden ude i kommunerne.

Når kommunerne bliver bedømt, så sker det i seks forskellige kategorier: Byggesagsbehandling, skatter og afgifter, kommunale investeringer og udlicitering af tekniske opgaver, erhvervsaffald, udbud og ikke mindst kategorien arbejdsmarked og uddannelse.

At Bornholms Regionskommune er faldet 20 pladser siden sidste år er ikke nødvendigvis et udtryk for, at kommunen gør det meget dårligere end sidste år. Det kan også skyldes, at andre kommuner har lagt sig i selen og overhalet Bornholm indenom på ranglisten. Ifølge Dansk Byggeri skyldes tilbagegangen blandt andet, at regionskommunen ikke har opdateret deres vejledninger og informationer om kommunens udbudspolitik.

Desuden skyldes faldet også, at kommunen udliciterer færre tekniske driftsopgaver, at færre nyledige er kommet i job, at kommunen har fået flere langtidsledige, og at kommunen er stoppet med at holde møder, hvor der orienteres om kommende udbud.

Dansk Byggeri glæder sig dog over, at de kommunale bygge- og anlægsinvesteringer per indbygger er steget en smule. Desuden er interesseorganisationen også glad for, at ventetiden på byggetilladelser er faldet fra 52 dage til 43 dage. Men man håber, at ventetiden falder endnu mere.

Billund kommune er blevet kåret som den mest erhvervsvenlige kommune tre gange. I 2014, 2017 og igen her i 2019. I de otte år Dansk Byggeri har foretaget deres analyse har Billund ligget i top ti.

Fredensborg kommune er blevet årets højdespringer med 58 pladser fra en 97.-plads sidste år til en 39.-plads i år.

Dansk Byggeri indsamler deres data på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet samt de kommunale regnskaber. Derudover indhentes en del af oplysningerne fra kommunerne selv via deres hjemmesider. De datakilder, som ikke er tilgængelige via officielle registre, indsamles via et spørgeskema, som sendes til landets kommunaldirektører.

Aktuelle programmer på Play