Næste udsendelse: 22:14 Vejret i morgen (G)

TV i dag

  • 22:0019.30Nyheder (G)
  • 22:14Vejret i morgen (G)
  • 22:16Youtuberen (G)18-arige Jasmin Lind fra Nyker bliver ofte genkendt på gaden. Hun har en Youtube-kanal med over 60.000 abonnenter, hvor hun uploader videoer, som bliver set af tusindvis af unge over hele landet. Få et indblik i, hvordan livet som youtuber er og kom med "bag om" optagelserne til "10.000 KALORIE CHALLANGE", hvor Jasmin sammen med sin kæreste Mika, der også er youtuber, skal spise 10.000 kalorier hver på under 24 timer, og det er ikke tilladt at kaste op.
  • 22:40Helt i fisk - på torskejagt (G)Helt i Fisk-holdet er taget ud for at prøve og fange de torsk, som trækker ind til kysten fra dybet omkring Bornholm, men de kommer først om aftenen. Indtil da træner drengene til sæson-finalen , hvor havørreden jagtes for sidste gang.
  • 23:10Kofoeds Naturperler - Pyritsøen (G)De største naturattraktioner kender vi, men der findes mange mindre og næsten ukendte naturperler på Bornholm. Følg med når Naturvejleder Jens Kofoed viser rundt ved Pyritsøen mellem Rønne og Hasle og opdag nye afstikkere og skønne steder.
  • 23:30Sådanmark (G)De bedste historier fra hele Danmark og dagens medvært: Anders Matthesen
  • 00:0019.30Nyheder (G)
  • 00:15Youtuberen (G)18-arige Jasmin Lind fra Nyker bliver ofte genkendt på gaden. Hun har en Youtube-kanal med over 60.000 abonnenter, hvor hun uploader videoer, som bliver set af tusindvis af unge over hele landet. Få et indblik i, hvordan livet som youtuber er og kom med "bag om" optagelserne til "10.000 KALORIE CHALLANGE", hvor Jasmin sammen med sin kæreste Mika, der også er youtuber, skal spise 10.000 kalorier hver på under 24 timer, og det er ikke tilladt at kaste op.
  • 00:40Møde i Region Hovedstaden d. 20. november 1:2 (G)
  • 02:30Møde i Region Hovedstaden d. 20. november 1:2 (G)
  • 03:50Krimimesse 2015 - Anne-Marie Vedsø Olesen (G)Blod, mord og spænding var på dagsordenen under Krimimessen i Fængslet i Horsens. Værter og journalister fra syv TV 2-regionalstationer interviewede forfattere og markante personligheder med særlig tilknytning til stationens sendeområde.
  • 04:30Stafetten - Mikkel Bach-Jensen (G)Mikkel Bach-Jensen har boet på Bornholm i 12 år. Han er nu bornholmsk gift, har to børn og bor i Rønne. Han arbejder på Gaarden ved Melstedgård. Mikkel Bach-Jensen mistede tidligt sin Far på grund af sygdom, og det har præget hans forhold til nære relationer siden: De skal plejes.
  • 05:00Sådanmark (G)De bedste historier fra hele Danmark og dagens medvært: Anders Matthesen

"Ejeren" af Bornholm tabte sit segl i Jylland

Ærkebiskop Karl Eriksen af Lund tabte sit bronzesegl på Hærvejen nær Padborg i Jylland i 1300-tallet.
Kort før påske fandt en amatørarkæolog fra Tønder udstyret med detektor en lille såkaldt bronzeseglstampe, et stempel, på en bakketop tæt ved den gamle Hærvejen nær den sønderjyske grænseby Padborg.

Amatørarkæolog Mogens G. Hansen var egentlig på jagt efter spor fra Slaget ved Bov i 1848, da hans metaldetektor gav udslag og afslørede, at jorden gemte på noget. Det var en hverdag i marts, og han var ude og gå med sin ven og detektorkollega Niels Böge Nothdurft i et område nord for Niehus og Hærvejen, syd for Padborg.

Da Mogens G. Hansen så den runde, lidt uanselige metalgenstand, tænkte han først: "Det er en kæmpe knap!" Men da han vendte den om og gned jorden af, vidste han, at der var andet og mere på spil.

Det fundne viste sig at være et segl eller en såkaldt seglstampe med indskriften: "SECRETUM KAROL I LUNDENSIS ARCHIEBISCOP". Seglets motiv er Skt. Laurentius, som blev brændt på en rist som en af kirkens tidlige martyrer og var værnehelgen for Lund domkirke og hele Lund stift.

Nu ligger seglet på Museum Sønderjylland.

På Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev er overinspektør Lennart S. Madsen enig i, at det er et helt særligt fund.

- Ærkebiskoppens personlige segl er et eksempel på en af de få gange, hvor vi kan knytte en genstand til ét ganske bestemt og endda historisk kendt menneske og på den måde sætte genstanden og mennesket ind i en sammenhæng. Det er nemmere, når vi kommer længere op i tiden, men når vi er helt tilbage i 1300-tallet, er det ikke ret almindeligt, siger han.

Men hvem var ærkebiskop Karl? Og hvordan endte hans segl uden for Padborg, langt fra Lund?

Hans fulde navn var Karl Eriksen Galen. Han var ud af en adelsfamilie fra Skåne og en kirkens mand, som blev ærkebiskop i Lund stift i 1325. Men han var også politisk aktiv og hjalp Gerhard 3., greve af Holsten og kendt som ”den kullede greve” (”kullet” betyder skaldet), med at få afsat kong Christoffer II. På den måde tog ”den kullede greve” og hans fætter magten over Danmark, og ærkebiskop Karl fik Bornholm som belønning.

- Så det er da klart at historien og fundet også har interesse for jer derovre på Bornholm, siger Lennart Madsen til TV 2/Bornholm.

Lennart S. Madsen mener, at der er tre-fire lejligheder inden for forholdsvis kort tid, hvor ærkebiskoppen kan have rejst ad Hærvejen forbi Padborg-området - og dér mistet sit segl.

- I 1325 blev han valgt til ærkebiskop og rejste til Avignon for at blive godkendt af paven. Så han kan have tabt seglet på udrejsen. I sommer og efterår 1326 var han aktiv i Sønderjylland i de afgørende begivenheder, der førte til afsættelsen af Christoffer II og indsættelsen af den kun 11-årige sønderjyske hertug Valdemar som ny konge af Danmark - begivenheder der kom til at spille en afgørende rolle for Sønderjyllands historie langt op i 1800-tallet. Og endelig kan han også have passeret Padborg på et tidspunkt mellem foråret 1328 og efteråret 1329, da han sammen med ”den kullede greve” forsøgte at forhindre, at Christoffer II vendte tilbage som konge, siger han.

Det er ikke usandsynligt, at seglet simpelthen bare er røget ud af ærkebiskoppens lomme under en pause.

- Om han har holdt picnic ved Padborg med udsigt ud over Flensborg, fået en dram og et hvil, og hans pung med seglet i så lige er gledet ud af hans lomme, skal jeg ikke kunne sige, siger Lennart S. Madsen.

Det var en alvorlig sag at miste sit segl, da det betød, at andre kunne udstede dokumenter og breve i ens navn og på den måde forfalske ens underskrift.

Men der findes faktisk flere eksempler på biskopper, der var så uheldige at smide deres segl væk, fortæller Michael Andersen, som er forsknings- og samlingschef på Nationalmuseets enhed Middelalder, Renæssance og Numismatik og ekspert i seglstamper.

- Roskildebiskoppen Peder Jensen Lodehats fornemme sølvseglstampe blev fundet på en mark ved Hvalsø på Midtsjælland. Hvad lavede den mon der? Det får vi nok aldrig at vide, men det kan være samme historie: At den simpelthen er røget ud af hans lomme, siger han.

Fundet af ærkebiskop Karls personlige segl er noget af en nyhed, for man vidste faktisk ikke, at det eksisterede, før det dukkede op af jorden i marts:

- Det er ikke bevaret fra aftryk fra seglet i arkiverne, og vi har derfor ikke kendt til det før nu. Så det er nyt og sjældent. Vi har ikke særlig mange ”bispeseglstamper” i vores samlinger, siger han.

Tidligere mente man, at segl var forbeholdt de få, men den store interesse for metaldetektorer har fået forskerne til at ændre mening, fortæller Michael Andersen:

- Det viser sig simpelthen, at seglstamper ikke er så usædvanlige, som vi troede engang. Det er noget af det, vi lærer i disse år, i kraft af de mange metaldetektorfund. Så der har de dygtige amatørarkæologer gjort os meget klogere, siger han.


Fakta: Seglstamper

• Man begyndte at bruge seglstamper i slutningen 1000-tallet.
• I begyndelsen var det kun meget højtstående personer, der havde et segl, men op gennem middelalderen blev de mere og mere almindelige.
• I middelalderen prægede man i voks. Senere hen brugte man lak.
• Efter middelalderen blev underskriften mere og mere udbredt, og lak-segl blev i højere grad brugt til at forsegle et dokument, så man kunne se, at for eksempel et brev ikke var blevet læst.
• Segl bliver stadig brugt den dag i dag.


De tre billeder ved artiklen her er gengivet med tilladelse fra Nationalmuseet og museet i Haderslev, hvor seglet opholder sig nu. Det ene billede (øverst) viser seglets forside. Det andet viser seglet set fra siden. Tredje billede er spejlvendt, så det er muligt at tyde teksten på seglet.

Aktuelle programmer på Play