Bornholm redder liv
Hvert år får cirka 35 mennesker på Bornholm hjertestop uden for Bornholms Hospital. Stort set ingen overlever, mens det på landsplan er cirka seks procent, der overlever.
Chancen for at overleve et hjertestop stiger fire gange, hvis nogen i nærheden kan yde førstehjælp, indtil ambulancen med det nødvendige genoplivningsudstyr når frem.
Da det på grund af den bornholmske geografi tager i gennemsnit knap 10 minutter, så har redningsmandskabet stort set ingen mulighed for at redde den pågældende, hvis ikke nogen i nærheden kan give den nødvendige førstehjælp og hjertemassage, indtil ambulancen når frem.
Derfor har TV 2/Bornholm, Region Hovedstaden og TrygFonden siden sommeren 2008 sat fokus på hjertestop på Bornholm. TrygFonden har bevilgede midler til at kunne uddanne 10.000 bornholmere i hjerte/lunge-redning, og til at sætte flere hjertestartere op på Bornholm.
 Hjertemassage, kombineret med en hjertestarter, giver den bedste mulighed for overlevelse, efter et hjertestop. Sådan bruger du Mini-Anne-dukken.
Regionskommunen og adskillige virksomheder og foreninger stillede 30 minutters arbejdstid til rådighed for, at medarbejderne kan lære at give førstehjælp, men der vil også blive arrangeret kurser for enkeltpersoner, som har lyst til at lære at redde liv.
Mere end 10.000 bornholmere har været på kursus.
Samtidig med kurserne i hjertemassage, er der gjort et stort arbejde for at få opsat flere hjertestartere på Bornholm. Bl.a. med hjælp fra TrygFonden. Læs mere om Trygfondens hjertestartere her. |