Velkommen i kulturarkivet
Her kan du se tidligere indslag og udsendelser fra Kulturmagasinet Ø.
Bag om tæppet på Bornholmerrevyen
 Holdet bag dette års Bornholmerrevy består af Vicki Berlin, Anne Vester Høyer, Troels Thorsen, instruktør Kristian Holm Joensen og Anders Juul.
Juni er den første sommermåned men er også lig med et af årets højdepunkter på Rønne Theater, nemlig bornholmerrevyen. Kulturmagasinet Ø er gået bag tæppet til dette års bornholmrevy. Vi har mødt årets revyskuespillere, og vi prøver også at presse revyinstruktøren til at røbe, hvilke emner der kommer under kærlig behandling i år.
Kulturmagasinet Ø ser også på, hvad der sker på Bornholm i sommermånederne, og så skal vi på et slags hemmeligt museum i Listed.
Se med her 
Kulturmagasinet Ø vender tilbage i september, hvor det kommer til at handle om et par store kulturbegivenheder, nemlig keramikbiennalen og kulturugen.
Bornholmsk
kunst i Rundetårn

I denne udgave af Kulturmagasinet Ø tager vi en tur til København og op i en meget gammel og kendt attraktion. Her har den nordiske kunstnersammenslutning Rimbaud sin debutudstilling. 10 kunstnere - hvoraf tre er bornholmere - kommer via deres værker med hver deres bud på identitet. Udstillingen Identitet er også et opgør med den traditionelle opfattelse af kunst - kunstnersammenslutningen Rimbaud giver med udstillingen sit bud på fremtidens kunst. De 10 kunstnere viser nutidens mediesammensmeltning i form af keramik, glas, videokunst, fotografi, maleri mv. Og så har de temaet identitet som omdrejningspunkt.
Vi varmer også op til danmarkspremieren på filmen Sex and the City 2. Den 3. juni er der premiere i Rønne Bio. Vi møder to dedikerede fans, som allerede nu varmer op til premieredagen. De kommer også med deres bud på, hvorfor både serien og filmen er blevet så populær.
Og så kommer der en overraskelse til Udenfor Sæsonen-fans. Musikeren Steffen Brandt vil afsløre et par af de kunstnere, som kommer til at stå side om side med ham i dette års Udenfor Sæsonen.
Se med 
Ø ser nærmere på krigen i Afghanistan

Bornholm er for alvor kommet ud af sit vinterhi, og det betyder at flere bornholmske kunstnere har sat gang i forskellige projekter. I Kulturmagasinet Ø i april skal vi blandt andet møde en bornholmsk jazzmusiker, som har brugt de seneste år på at turnere rundt på forskellige musikfestivaler i Europa. Det har ført til, at han både har fået en grammy men også fået kåret et af sine album til at være blandt de tre bedste i verden, og nu har han et nyt album på vej.
Vi skal møde en ung bornholmsk filminstruktør, som har et nyt filmprojekt i støbeskeen. Og som noget nyt vil han inddrage unge filminteresserede bornholmere til at være med i filmprocessen.
Og så skal vi også en tur i teateret, hvor vi får et lidt andet indblik i krigen i Afghanistan. Bornholms Teater sætter fokus på krigen med stykket En dag i Helmand. Stykket er en monolog, hvor man møder fem forskellige mennesker, hvis skæbne er knyttet til krigen.
Det var i Kulturmagasinet Ø tirsdag den 6. april klokken 19.30. 
På Kanal Bornholm kan i møde en kunstmaler som har givet sig selv lidt af en udfordring. Han skal nemlig male et meget stort landskabsmaleri. Vi har fulgt kunstneren Martin Thaulows malerproces fra start til slut. Se udsendelsen her 
 Dette smukke ur kan ses i Kulturmagasinet Ø. Foråret er på vej. Det betyder, at forårsudstillinger og andre kulturbegivenheder på Bornholm er begyndt at røre på sig. I slutningen af marts åbner Grønbechs Gård traditionen tro dørene for deres forårsudstilling. Og i år kommer man til at kunne opleve noget helt nyt - der skal nemlig udstilles bornholmerure.

Vi har fulgt en bornholmerur-ekspert rundt på øen på jagt efter gamle ure. Kulturmagasinet Ø ser også nærmere på to af Bornholms helt store kulturbegivenheder, som løber af stablen i september. Vi skal også have et gensyn med musical- og grand prix-stjernen Joakim Tranberg fra Snogebæk.
Det var i Kulturmagasinet Ø den 1. marts klokken 19.30.
Vandkunst 

Glasskyen fra kunstprojektet Falling Water.
Kunstprojektet Falling Water kan i øjeblikket opleves på A Gallery i København. En glaskunstner og en billedkunstner er gået sammen om at skabe en ruminstallation, som handler om nuet og forfald.
Årsskiftet bød også på jobskift. Blandt andet er Bjarne Kristiansen gået fra at være bornholmsk borgmester til at være formand for Fritid- Kultur og Forebyggelsesudvalget. Og så har Grønbechs Gård også fået ny leder.
Rønne Theater skal være mere kendt, og vi skal vide mere om Rønne Theaters Historie. Til at løse den opgave får Rønne Theater hjælp af Teatermuseet i København.
Se mere om Falling Water, Rønne Theater og Bjarne Kristiansen i Kulturmagasinet Ø den 1. februar klokken 19.30.
Efter Kulturmagasinet Ø er der mere kultur på Kanal Bornholm klokken 20. Her tager vi nemlig hul på de bornholmske kulturportrætter. I det første portræt følger vi trækunstneren Tyge Axel Holm og hans drøm om at få bordet Naturens Parlament og 25 tilhørende stole med til Klimatopmødet i København.
Julestemning - og klimatopmøde

En flok teaterglade lærere opførte den musikalske julefortælling Peters Jul på Rønne Theater. 
For mange er Peters Jul indbegrebet af en dansk hyggelig jul - men til denne juleforestilling er der tilsat en tyvebande og endnu en hovedperson, nemlig den fattige Rasmus.
Klimatopmødet i København var en begivenhed som fik en helt særlig betydning for møbelarkitekten og trækunstneren Tyge Axel Holm.
Det nye år giver også mulighed for at opleve mere kultur på vores nye tv-kanal, Kanal Bornholm. Vi gav en smagsprøve på et par af de kulturportrætter, vi er i gang med at optage. Se kulturmagasinet Ø fra 25. november.
Majorian og Aura

To musikalske navne med bornholmske rødder mødtes i Bornholms Musikhuz lørdag den 17. oktober.
Dagen før kiggede Kulturmagasinet Ø nærmere på de to navne - Bandet Majorian, som spiller en blanding af følsomt rock og alternativ pop, og solisten Aura Dione, der slog igennem med albummet 'Columbine,' der blandt andet indeholdt hittet om barndomsveninden, der altid var som en fjer i luften. 

Kulturugen på TV 2/Bornholm
 Sidste år havde Steffen Brandt blandt andre inviteret svaneke-pigen Aura Dione med på scenen. I år er det folkemusikeren Jonas Fromseier, der er det bornholmske islæt.
TV 2/Bornholm fulgte kulturugen med indslag hver aften mandag til torsdag i udsendelsen klokken 22:20, og en længere transmission fra Musikhuzet i Rønne fredag, hvor Udenfor Sæsonens Gallakoncert fandt sted.
I 2009 havde Steffen Brandt fundet frem til operasangerinden Andrea Pellegrini, som i 2007 modtog Reumerts Talentpris. Banjo- og bouzoukispilleren Jonas Fromseier, som har trådt sin barnesko på Bornholm, hvor storesøster Ditte introducerede ham til folkmusikken. Sangerinden Nanna Øland Fabricius, der optræder under navnet Oh Land, er beskrevet som et af de klarest lysende stjernefrø på den danske musikhimmel. Og sangeren Povl Dissing har siden 1960'erne været en af de mest karakteristiske stemmer på den danske musikscene.
Østersøens perler 
 Skuespillerne øver sig grundigt forud for årets revy.
Martin Miehe-Renard er igen i år instruktøren, når årets Bornholmerrevy har præmiere på Rønne Theater lørdag den 20. juni.
Med sig har han halvdelen af holdet fra sidste år - Vicki Berlin og Heinrich Christensen - men derudover er der to nye ansigter.
Kristian Holm Joensen var sidste år med i Kerteminde-revyen , mens det er første gang Özlem Saglanmak prøver at stå på en revyscene.
I 2008 var der stort set udsolgt til alle forestillinger, og både skuespillere og instruktør håber at kunne leve op til det store forventningspres. Kulturmagasinet Ø den 17. juni ser nærmere på forberedelserne og forventningerne - men der bliver også tid til en afstikker til blandt andet årets Trade & Aid-koncert ved Hammershus. Se programmet 
Bornholmske kunsthåndværkere i London
Kulturmagasinet Ø fulgte syv bornholmske kunsthåndværkere, der udstilte på de to anderkendte udstillinger "Flow" og "Collect" i den britiske hovedstad.
Se udsendelsen her 

Hans-Henning Pedersen fik solgt fire ud af fem udstillede værker.
Kulturugen 2009
Kulturugen i september måned er et højkoncentrat af kulturelle begivenheder og oplevelser. Og i år bliver ingen undtagelse - der bliver lige fra koncerter til dukketeaterfestival til events ved nattetid. Tema og titel på kulturugen er "Bornholmerdrømme".
Kulturmagasinet Ø kigger nærmere på, hvad kulturugen vil byde på i år. Se også om musikeren Steffen Brandt vil røbe, hvem der er med i det musikalske eksperiment Udenfor Sæsonen. Men vi skal også til børneteater på Søndermarksskolen, og så møder vi Karnaphusets nye ejer, fotografen Suste Bonnén.
Se udsendelsen her 

Tema og titel for Kulturugen 2009 er Bornholmerdrømme.
Skudan hon Vaggar
Det bornholmske sprog er hovedpersonen på Rønne Theater i disse dage.
Theatret opfører H.P. Haagensens stykke "Skudan hon Vaggar," der foregår i en bornholmsk købstad ved havet. Som sig hør og bør i den slags forestillinger, skal de unge elskende gennem mangt og meget, inden de kan få den lykkelige slutning.
Kulturmagasinet Ø kigger bag kuliserne på forestillingen, og kigger nærmere på, hvor velbevandret i bornholmsk man skal være, for at følge med i handlingen - og får sig også en snak med forfatterens barnebarn.

Instruktør Mogens Dam i færd med at instruere skuespillerne i både det bornholmske sprog og forestillingens handling.
Se indslag om stykket. 
LAND-ESCAPE
Fra den 8. februar til den 13. april 2009 retter Bornholms Kunstmuseum fokus mod den unge og samtidige kunst med udstilling "Land-Escape". Bag udstillinger er fem unge kunstnere, som alle er født eller opvokset på Bornholm. Det er Tilde Engstrøm, Esben Nordahn Frederiksen, Stefan Rotvit, Emil Westman Hertz og Christian Finne.
De fem kunstnere arbejder indenfor grafitti, street-art, maleri, akvaral, skulptur og installation.

Maleri af Tilde Engstrøm
Grønningen på Bornholm
 En smagsprøve på Grønningens værker
Siden 1915 har Kunstnersammenslutningen Grønningen holdt udstillinger. Og fra 1932 har det fast været på Charlottenborg i København. Men i år er Grønningen flyttet fra de vante rammer og udstiller for første gang nogensinde på Bornholms Kunstmuseum.
Udstillingen kan opleves indtil den 18. januar 2009. Se indslag om udstillingen her 

Den bornholmske filmfotograf Flemming Jetmar bor og arbejder til daglig i London. Men i august vendte han tilbage til Bornholm for at arrangere kortfilmsfestivalen Bornshorts. 
Der bliver også en kortfilmsfestival i 2009. Den løber af stablen den 28.-29. august. Se mere på festivalens hjemmeside.

Ungdomsrevyen 'Bornholm mig i røven' blev en stor succes under kulturugen. På billedet ses Rikke Mari Christiansen og Mikkel Billing. Se klip fra ungdomsrevyen her 

For første gang nogensinde besøgte Den Kongelige Opera Bornholm. Her er der opera i det fri ved Bornholms Kunstmuseum. Trods regn og blæst var arrangementet velbesøgt. 1100 kom forbi for at høre opera i det fri.
Vi sender koncerten på TV 2/Bornholm i to afsnit den 9. og 16. januar 2009. Men inden da, kan du få en smagsprøve her:

I efterårsferien 2008 holdt Svanekegården den censurerede udstilling. Her havde ikke-etablerede kunstnere mulighed for at vise hvad de kan. Jakob Lungholt står bag de to vaser her, og han blev belønnet med et rejselegat på 5000 kroner.

Det andet rejselegat gik til Louise Aakerman Nielsen for disse to collager.
Redaktionen
Skriv til os på kultur@tv2bornholm.dk
|