Hospitalsansatte rystes sammen i naturen

Teambuilding er overskriften for et døgn i den bornholmske natur, som 26 ansatte på Bornholms Hospitals afdeling MKO skal på denne weekend.

Personalet på Bornholms Hospitals afdeling MKO skal rystes bedre sammen, og det er Virksomhedshjemmeværnet der skal sørge for det.

Derfor er der dømt en noget anderledes slags weekend i eftermiddag, hvor 26 sygeplejersker, assistenter, lægesekretærer, læger og andre fra Medicinsk-Kirurgisk-Onkologisk afdeling skal stille på hospitalet: Forude venter et døgn i den bornholmske natur, under ledelse af kaptajn Lars Lilholm fra Virksomhedshjemmeværnet.

- Personalet ser virkelig frem til denne tur. Stemningen bliver mere og mere intens somdagen nærmer sig. Der er mange forestillinger om, hvordan vi skal tilbringe et døgn i den frie natur, men vi har stor tiltro til, at Virksomhedshjemmeværnet og Lars Lilholm vil lave en tur, der i den grad udfordrer os på den kreative og aktive måde. Det bliver spændende at lære hinanden at kende på en helt anden måde, siger sygeplejerske Maja Dalbæk.

17. april 2009, kl. 08:59
TV 2/Bornholm

Tilbage...