TV 2/Bornholm - nyheder http://www.tv2bornholm.dk Nyheder fra TV 2/Bornholm DA Inhouse coding www.tv2bornholm.dk 280 50 http://www.tv2bornholm.dk http://www.tv2bornholm.dk/images/logoRSS.gif Antallet af underretninger er steget voldsomt http://content.tv2bornholm.dk/helpers/rss?dummy=android&type=artikel&id=110499 På kun to år er antallet af underretninger om bornholmske børn, der mistrives næsten fordoblet. Bornholms Regionskommune har mærket en voldsom stigning i antallet af underretninger om børn, der mistrives. - Vi ser, at antallet af underretninger er steget voldsomt i gennem de seneste år, og det ligner det, vi ser på landsplan, fortæller Vibeke Juel Blem, Børne- og familiechef i Bornholms Regionskommune. I 2013 modtog Center for Børn og Familie 332 underretninger om børn. Året senere steg antallet til 584, og i 2015 modtog centret 631 underretninger. Det er næsten en fordobling på kun to år. Vibeke Juel Blem understreger, at det hovedsageligt er dagtilbud og skoler, der underretter, når de fornemmer, at et barn har det dårligt. Og ifølge den lokale afdeling af BUPL skal stigningen ses i lyset af et forbedret tværfagligt samarbejde - Det er blevet lettere at komme i gennem til kommunen. Det tværfaglige samarbejde fungerer rigtig godt i øjeblikket. Og i og med du hurtigere kan komme i gennem, kan du også hurtigere komme i gang og få sat noget i værk, hvis det er det, der skal til, siger Henrik Kofoed Hansen, formand for BUPL Bornholm. Hos Center for Børn og Familie mærker man også en effekt af de seneste års voldsomme sager om overgreb af børn rundt omkring i landet. - Der er en øget opmærksomhed på det her, at det at underrette om et barn måske er mindre tabubelagt, end det har været tidligere, og at der i samfundet også er en bevidsthed om at sikre børn, siger Vibeke Juel Blem. TV 2/Bornholm fr, 29 jul 2016 16:55:00 +0200