Narko på skolen
28. november 2008 12:32
Der blev fundet spor af hash på en af skolens toiletter.
Torsdag den 20. november fandt en elev fra Bornholms erhvervs gymnasium, M10, rester efter fabrikation af joints. Eleven kom ind på herretoilettet i kantinen, som ligger tæt op af håndværkerlinjens afdeling, M2. Synet af en itureven paptallerken, to ristede cigaretter og en sammenkrøllet plasticpose, som muligvis har været brugt til opbevaring af hash, fik eleven til at kontakte nogen fra skolens personale.

Jens Pedersen, pedel på M2 var en af dem, der kom ind og så, hvad der lå på toilettet, men han udtaler, at han ikke fik set ordentligt efter, da han kun kom derind af nysgerrighed, men han ville gerne udtale, at der lugtede mistænksomt derinde.

Vi har også talt med Anette Vejborg, sekretær i reception.
Hun udtaler, at hun var med ude på toilettet, og var ikke i tvivl om, at der havde foregået ulovlig omgang med euforiserende stoffer. Hun havde sagt det videre til sin chef, men det er svært at gøre noget ved det, for man kan ikke bare sætte et overvågnings kamera op på toilettet.

Vi vil nu se på, om episoden er enestående, eller om det er noget, eleverne gør, altså ryger hash på erhvervsskolens område. Vi kontaktede onsdag den 26. november rengørings damen, som gør rent på det omtalte toilet.

Kirsten Pedersen, rengørings dame på M2 udtaler sig om emnet.
Hun kunne godt huske, at der havde været tegn på ristning af cigaretter og itureven paptallerken, men havde ikke lagt nævneværdig mærke til det, da hun havde gjort rent på toilettet. Men kunne nu godt huske, at hun havde fejet tobak væk fra toiletbrættet. Kirsten fortalte en anden episode, hvor hun havde kommet ind på toilettet tæt ved autoværkstedet på M2, hvor hun beskrev, at der havde registreret en meget sød tung lugt i lokalet, hun kunne ikke fortælle, om det var hash, da hun ikke vidste, hvordan det lugter. Men hun havde lagt mærke til den besynderlige lugt. Kirsten Pedersen gav os lov til at skrive hendes udtalelse med i artiklen.

Efter vi havde snakket med Kirsten ville vi se, om lignende episoder havde fundet sted på erhvervsgymnasiet, M10.

Vi kontaktede rengørings team på erhverv gymnasiet, M10
Vi spurgte rengøringsdamerne, om de havde oplevet lignede episoder på de toiletter, de gør rent på, og nej, ikke i de 10 år, de havde arbejdet her. De fortæller, at de har hørt, at lignede episoder med ristede cigaretter og rygning af hash har fundet sted i rygeskurene, der er placeret ved kantinen og M2. De fortæller også ,at når narkotika er så udbredt i det bornholmske natteliv, finder det højst sandsynligt også sted på skoler og i det offentlige rum.

Vi prøver ikke at bevise, at det kun er elever på M2, der muligvis ryger hash på skolen. Vi prøver bare at få rodet op i denne problematik, og få folk til at indse, at der kunne være et problem. Vi har derfor givet nogle elever et spørgeskema, hvor de svarer på nogle spørgsmål, hvor vi ud fra dem kan se, om episoden fra den 20. november er skandale eller bare hverdag.

Spørgeskemaerne viste, at hashen er udbredt blandt de unge, også i dagligdagen. Mange af de adspurgte elever på M2 indrømmer i spørgeskemaet, at de har røget hash, og mange har kendskab til nogen, der har gjort det på skolens område. Helt præcist 19 ud af 20 adspurgte har prøvet at ryge hash, 8 ud af 20 har kendskab til folk, der har røget hash på skolens område, 4 ud af 20 har selv prøvet at ryge på skolens område.

Med disse tal gik vi til M2's ledelse, Jesper Steen Rasmussen & Poul Hjort Hansen.
Vi forklarede dem episoden, og resultater fra undersøgelsen. Vi spurgte dem så efterfølgende, om de havde oplevet lignende episoder. Det havde de ikke, men kunne fortælle os, at de i løbet af skoleåret har haft et samarbejde med politiet, der havde 1 gang i løbet af året været en narkohund på skolen for at se, om der skulle være noget narkotika, og samtidig gøre folk opmærksom på, at de tolerer ikke narkotika, det hører ikke til på et uddannelsessted. Hvad folk gør i fritiden, er svært at gøre noget ved, men når det kommer så vidt, at det foregår i skoletiden, må der strammes op. Poul Hansen og Jesper Rasmussen kunne forsikre os om, at der ville blive taget hånd om problemet, det ville komme op på chef niveau, altså erhvervsskolens direktør Lars Vesløv vil blive sat ind problematikken. Ydermere ville de øge samarbejdet med politiet, Bornholms misbrugs konsulenter vil blive kontaktet, og gøre lærerne mere opmærksomme overfor det, så det kan indskærpes.
Vores arbejde har haft en indflydelse, så fokus på problemet bliver skærpet fra ledelses side, så brug af narkotika ikke foregå i skoletiden.

 

Tilbage til www.tv2bornholm.dk