Fredag: Lidt sol, også en enkelt byge. Temp. 20 gr., og let til frisk sydvestlig vind. Bølgehøjde: 2-3m.
Thailands kronprins landede på Bornholm
11. juni 2008
15:02
Med Thailands kronprins ved roret, landede en stor Boeing 737 i dag i Bornholms Lufthavn. Prinsen er på 4-5 ugers rundtur til europæiske lufthavne.
Thailands kronprins, Maha Vajiralongkorn Mahidol, har besøgt Bornholm. Eller i hvert fald Bornholms Lufthavn.
Prinsen er meget glad for flyvemaskiner, og er en erfaren pilot. Han turnerer for øjeblikket rundt til forskellige europæiske lufthavne i sit Boeing 737-fly, og i jagten på lufthavne, som byder på spændende forhold er øjet faldet på Bornholm.
Thailands ambassadør i Danmark var draget til Bornholm for at møde kronprinsen, og når hun nu er på øen, ser hun på de forskellige seværdigheder sammen med repræsentanter for Thai Airways.