Fredag: Lidt sol, også en enkelt byge. Temp. 20 gr., og let til frisk sydvestlig vind. Bølgehøjde: 2-3m.
15-årig tiltalt for at lave racistiske plakater
21. august 2009
13:57
En teenager fra Rønne er tiltalt for at lave plakater med racistisk indhold. Budskaberne er vendt mod muslimer.
En 15-årig dreng skal på onsdag for retten, sigtet for at fremstille og forsøge at udbrede racistiske plakater.
Det fortæller chefanklager Benthe Pedersen Lund fra Bornholms Politi.
Plakaterne opfordrer til et Islamfrit Danmark, og opfordrer til at sende "perlerne" hjem. Og på plakaten fremgår der også en tekst om "en rotterede af imamer", der skulle opfordre til drab på jøder, kristne, buddister og andre.
Bliver den 15-årige dømt, risikerer han bøde eller fængsel. Og ifølge Straffeloven er det en skærpende omstændighed, hvis forholdet har karakter af propaganda-virksomhed. Til gengæld vil den tiltaltes unge alder ofte være en formidlende omstændighed.