DGI-Bornholm Bordtennis afvikler Landsdelsmesterskaber
60 spillere fra Bornholms 7 bordtennisklubber dyster i weekenden om Landsdelsmesterskaber i bordtennis. Der kæmpes i Søndermarkshallen hele lørdagen fra klokken 10, og om søndagen fra klokken 9. Det er børn, unge og veteraner, der spiller om lørdagen, mens herrerne kæmper om søndagen i fire klasser. Under stævnet uddeles også lederprisen: "Årets Batman" og spillerprisen: "Årets Ping Pong". Begge består af en erindringspokal, et diplom og en vandrepokal.
- TV 2/Bornholm - Brovangen 1 - 3720 Aakirkeby - Tlf. +45 5693 4200 - fax +45 5693 4205 -