
Kort efter at Bornholmstrafikken havde inchartret det polske skib, MF Skania, blev både de og Søfartsstyrelsen gjort opmærksom på, at ingen fra skibets sikkerhedspersonale tale et skandinavisk sprog.
Det skriver Maritime Danmark.
Det var de søfarendes organisationer, der henvendte sig med oplysningen lige efter den 10. maj, men først den 19. juni tog Søfartsstyrelsen affære.
Og ifølge direktør for Bornholmstrafikken Jørgen Jensen var det først her, rederiet blev klar over, at problemet ikke var løst.
- Vi tog kontakt til Unity Line (rederiet, der ejer MF Skania red.) og fortalte, vi forventede de havde løst sprogproblemet inden sejladsen startede. Og normalt er det helt givet, at det er rederiet, der ejer færgen, som sørger for, at de her ting er i orden, siger Jørgen Jensen.
Han forventer, at problemet hurtigt vil blive løst og at færgen sejler som planlagt.
|