Tirsdag: Tørt og mest solrigt. 15-18 grader, frisk østlig vind.
Bølgehøjde: 1 m.
Vejret: Vådt
29. juli 2010
08:49
Dele af Jylland har fået mere end 60 mm regn i løbet af onsdagen. Bornholm ser ud til at slippe for de store regnmængder.
(Arkivfoto)
Mere end 60 mm regn silede onsdag ned over Midtjylland.Dele af Jylland fik onsdag en ordentlig sjasker i hvad der blev årets hidtil kraftigste regnvejr. Mens sjællænderne store dele af onsdagen solede sig i op til 24 grader, så blev dagen overordentlig våd flere steder i det jyske. Kraftig regn gav stedvis op nær én måneds nedbør i Midtjylland. Oplyser TV2 Vejrcenter.
- Vådest var det i Karup. Her fik man 64,2 mm regn på halvandet døgn frem til torsdag morgen kl. 6. Det er tæt på en hel juli måneds normale nedbør (67 mm). I Ilskov få kilometer syd for Karup meldes på TV 2/VEJRETs debatforum om hele 76 mm regn på blot 18 timer, Fortæller Danny Høgsholt TV2 Vejrcenter.
De 64,2 mm i Karup er årets kraftigste regnvejr målt på nedbørstallet alene. Den 7. juni ramte et udbredt og kraftigt regnvejr den sydlige del af landet med op til omkring 60 mm regn.
Både DMI og TV 2 Vejrcenter er enige om, at Bornholm i de kommende døgn også får regnvejr, men dog så temmelig langt fra de mængder andre egne af landet har fået. Og ind imellem vil solen tilmed skinne.