Bornholmer vinder Den Danske Ølpris

Christian Skovdal Andersen, der har bryggeriet Beer Here i Tejn, er blevet tildelt Den Danske Ølpris 2017.
Ølpioner.

Det er ordet, som organisationen Danske Ølentusiaster beskriver Christian Skovdal Andersen med.

Han har Allinge-bryggeriet Beer Here, og nu har organisationen tildelt ham Den Danske Ølpris 2017.

Han etablerede bryggeriet Ølfabrikken i 2004. I 2008 forlod han bryggeriet og rejste til Sydafrika og Australien, hvor han også var med til at opbygge bryggerier.

Nu fokuserer han på sit bryggeri i Tejn. Også hans hustru, Jessica, driver bryggeri. Hun har bryggeriet Penyllan, der også ligger i Tejn.