Mangler du to duer?

Vi efterlyser ejeren af to duer fundet ved TV 2/Bornholm i Aakirkeby. Den ene er meget afkræftet, mens den anden er ringmærket.
Opdatering 13.45: En lokal brevdueforening har hentet de to duer og forsøger nu at finde frem til deres ejer.

To duer er her til morgen fundet ved cykelskuret hos TV 2/Bornholm i Aakirkeby.

Begge duer er brune og hvide, og den ene er ringmærket. Den due, der ikke er ringmærket, er meget afkræftet.

Mangler du derfor to duer, eller kender du en der gør, kan du tage kontakt til TV 2/Bornholm.