Grosbøll: Den har været hård denne gang

Ifølge borgmesteren har valgkampen været kendetegnet ved forsøg på at finde problemer, på brok og personangreb.
Hun har været borgmester på Bornholm i otte år, og her til aften betegner hun kommunalvalget 2017 som en hård omgang.

- Jeg synes, at valgkampen har været hård denne gang. Den har været meget fokuseret på at finde problemer, brok og personangreb, siger borgmester Winni Grosbøll fra Socialdemokratiet.

Kritikken fra Bornholmerlistens Carl Ilsøe og Kirstine van Sabben tager hun oppe fra og ned.

- Det kommer ikke bag på mig, og det ødelægger ikke min aften, siger Winni Grosbøll.