Risiko for glatte veje i nat og i morgen tidlig

Vejtemperaturerne ventes at falde til under frysepunktet efter midnat, og særligt der hvor vejbanerne er våde, advares der om glatte veje.
Opklaringen efter dagens regnvejr giver skyfri himmel efter midnat, og det betyder, at vejtemperaturerne ventes at falde til under frysepunktet i nat og i morgen tidlig.

Derfor opfordrer vagthavende ved vintertjenesten på Bornholm, at bilister kører forsigtigt, da der er risiko for glatte veje specielt med de våde kørebaner.

Vagthavende oplyser, at der saltes præventivt på klasse A-vejene.