Bornholmermodellen er god for plejebørn

Familieplejen Bornholm gør det rigtig godt. Det mener Lisbeth Zornig Andersen, der roser den bornholmske model, der adskiller konsulenter og sagsbehandlerne.
Sidste år valgte kommunalbestyrelsen at lade Familieplejen Bornholm fortsætte uændret, selvom der var snak om at spare, og gøre arbejdet med plejefamilierne til en kommunal opgave.
Det mener Lisbeth Zornig Andersen var den rigtige beslutning.

- Familieplejekonsulenterne har en meget væsentlig rolle, og vi skal huske, at vi har at gøre med omsorgssvigtede børn, der i den grad IKKE har brug for at føle, at de er en kommunal opgave, der skal løses, siger Lisbeth Zornig Andersen i en pressemeddelelse.

Lisbeth Zornig Andersen er uddannet cand. polit., er stifter og leder af Zornig Huset, tidligere formand for Børnerådet og har i løbet af sin opvækst selv været anbragt på forskellige institutioner.

Arbejdet med plejefamilierne på Bornholm foregår sådan, at Familieplejen Bornholm har konsulenter, der dagligt rådgiver og støtter plejefamilierne i forhold til anbragte børn, og myndighedsarbejdet, som kommunens sagsbehandlere udfører, er adskilt.

Familieplejen Bornholm bruger mange kræfter på at matche barnet med den rigtige familie, og muligheden for at have en fat konsulent gennem hele barnets opdragelse, er flere familier glade for.

- For os var det vigtigt at tale med den samme person, hver gang vi ringede, for at få hjælp til hvordan man skal forholde sig til bestemte situationer. Både menneskeligt og juridisk, og få sparring om hvordan vi skulle håndtere samarbejdsvanskeligheder med den biologiske mor, forklarer Flemming Frandsen fra Rønne. Han har sammen med sin kone Lilli Frandsen et plejebarn på 16 år, der har været i familien i 15½.

De fortæller i en pressemeddelelse, at de lige har fået en ny sagsbehandler, og derfor kontakter plejedatteren primært konsulenten fra Familieplejen Bornholm, der har været med fra start af.