Cykelmedie: Cort skal opereres på torsdag

Den bornholmske cykelrytter Magnus Cort Nielsen skal under kniven på torsdag, efter han brækkede kravebenet under en træningstur i søndags.
Ved årsskiftet skal Magnus Cort Nielsen skifte til Astana Pro Team, men inden da skal han komme sig over en operation.

Det internationale cykelmedie CyclingPro.net skriver, at den bornholmske rytter skal opereres i den spanske by Girona på torsdag.

Cort var en del af et styrt under en tur med sit nuværende hold ORICA-Scott i søndags, hvor han brækkede kravebenet. Det er anden gang i år at lige dén knogle brækker på det bornholmske talent.