Bornholmsk næstformandspost i Sundhedsudvalget

Medlem af Regionsrådet, Leila Lindén bliver ny næstformand i Sundhedsudvalget.
Kun to uger efter kommunalvalget og valg til Regionsrådet, står det nu fast, at Leila Lindén bliver næstformand i Sundhedsudvalget. Det fortæller hun til TV 2/Bornholm her til aften:

- Det er jeg rigtig glad for. Sundhedsudvalget er jo mit interesseområde, og en næstformandspost tror jeg bestemt kan føre noget godt med sig, siger hun.

Med en næstformand i Sundhedsudvalget vil der fortsat være fokus på Bornholm:

- Vi skal sørge for at sundhedsvæsnet på Bornholm fortsætter den gode udvikling og får samme muligheder som resten af regionen, siger hun.