Skib inspicerer søkablet i dag

Energinet oplyser at man siden i aftes har forsøgt at komme ned og inspicere bruddet på søkablet mellem Bornholm og Skåne.
Ifølge Energinet, har dykkere og droner siden i aftes været ude for at undersøge søkablet mellem Bornholm og Sverige. En forudsætning for at undersøgelsen kan gennemføres er, at vejret arter sig. Men med den svageste vind i ugevis omkring 4-6 m/s, så burde skibet kunne komme ud og foretage sin undersøgelse uden problemer.

I samarbejde med Søværnet har man et fastfrosset billede af skibstrafikken i området, hvor bruddet har fundet sted. Udfra disse oplysninger har man allerede været i kontakt med et skib, der lå over kablet, da bruddet fandt sted lillejuleaften ved 22-tiden. Hverken Energinet eller Søværnet ønsker dog for nuværende at give nærmere oplysninger.

Cable One, som skibet der skal reparere kabler hedder, lå til morgen på den position hvor bruddet har fundet sted. Op ad dagen bliver der hentet dykkere fra Rønne, der skal ud for at undersøge kablet.

I det område, hvor man skønner at bruddet har fundet sted, er der forholdsvist dybt. Helt ned til 90 meter. Men dykkere iført specialudstyr og med blandingsgasser i lufttankene kan om nødvendigt gå endnu længere ned i dybet. Droner kan gå endnu længere ned.

Siden 1989 har der været tre brud på søkablet mellem Bornholm og Skåne. Heraf har de tre berørt strømforsyningen i julen.