Forfatter har kontakt til Peter Madsen

Forfatteren Thomas Djursing mener, at ubådsejer Peter Madsen allerede var ved at gå ned mentalt, da han aflyste en raketopsendelse fra Bornholm.
Forfatteren Thomas Djursing udgav længe inden den aktuelle drabssag mod ubådsejeren Peter Madsen, en biografi af ubådsejeren.

Ekstra Bladet skriver, at forfatteren efter Peter Madsens anholdelse og efterfølgende fængsling, har modtaget et langt brev fra Peter Madsen. Indholdet i brevet får forfatteren til konkludere, at ubådsejeren mentalt allerede var ved at falde fra hinanden, inden han tog ud på den fatale sejltur i ubåden sammen den svenske journalist Kim Wall.

Forfatteren siger blandt andet til Ekstra Bladet:

- Jeg får et klart billede af Peter, der er voldsomt grænsesøgende i mange aspekter i sit liv, og jeg får også et billede af Peter, som er begyndt at gå ned med sit projekt. Han er ved at tabe. Hans livsmission er ved at falde fra hinanden, fortæller Thomas Djursing med henvisning til, at Peter Madsen trak sig fra en storstilet raketopsendelse fra Bornholm dagen før, han sejlede ud med Kim Wall.