Godmorgen Bornholm 29. december 2017

Den sidste fredag i december byder vejrmæssigt på lidt af hvert: Sol, gråvejr og regn, tilsat en jævn, frisk og hård vind. Færgen medtager ikke transporter med ophængt kød.
DMIs vejrudsigt denne 29. december lover lidt eller nogen sol, men også byger. Temperaturerne skulle komme til at ligge mellem 4 og 6 grader. Vinden skulle blive jævn til frisk og komme fra sydvest og vest, mens vi ved kysterne stedvis kan forvente op til hård vind.

I aften og i nat får vi tørt og mest klart vejr. Temperaturerne vil krybe ned mellem 0 og 3 grader, mens vinden bliver let til frisk og vil dreje fra sydvest til syd og sydøst.

Færgen oplyser, at man sejler planmæssigt, men at færgen Leonora Christina, på grund af vejret, ikke medtager transporter med ophængt kød hele dagen

Flyene i Bornholms Lufthavn lander og letter til tiden.