Magnus Cort kører Paris-Nice og Milano-Sanremo

Juleferien på Bornholm er slut, nytåret fejres med kæresten Katrine hjemme i Spanien, men så skal der også trænes til årets første løb i Dubai.
- Juleferien hjemme på Bornholm er forbi. Der har været drøn på, med at se familie og venner, og samtidig nå en masse træningstimer i regn og blæst.

Sådan står der skrevet på Magnus Corts fanside på facebook. Her afsløres også planen for årets første løb:

6.-10. februar Dubai Tour
12.-18. februar Oman Tour
24. februar Omloop Het Niewsblad
25. februar Kuurne-Bruxelles-Kuurne
4.-11. marts Paris-Nice
17. marts Milano-Sanremo

Håbet er en stærk forårssæson, hvor den nye arbejdsgiver pr. 1/1-2018, cykelholdet Astana, skal overbevises om én ting:

- Magnus satser på at bevise for Astana, at han er så stærk, så han skal være blandt de otte, der skal køre Tour de France til sommer, skrives det på fansiden. Sluttelig skrives følgende:

- Netop nu flyver Magnus retur til Girona, hvor nytåret fejres med Katrine, og en del andre danske og norske cykelryttere fra byen. Vi skal hilse alle sidens følgere, og ønsker jer et rigtig godt og lykkebringende nytår.