Lynramt marathonløber satser på Etape Bornholm

Lynet slog ned i Jan Aalling under Copenhagen Marathon i september, og der kom røg fra hans krop. Helbredet skranter fortsat, men næste mål er Etape Bornholm.
Jan Aalling stillede til start i Copenhagen Half Marathon den 17. september 2017. Den dag blev København ramt af et voldsomt uvejr med regn, hagl, lyn og torden. Et af lynene ramte den 59-årige Jan Aalling.

- Jeg kan bekræfte, at tre løbere er blevet ramt af lyn ved målområdet i Fælledparken. De er lettere tilskadekomne, og de er blevet bragt til Rigshospitalet, lød det dengang fra vagtchef Henrik Moll til dagbladet B.T.

Jan Aalling var én af de tre, men situationen var værre end beskrevet. Vidner så røg stige op fra hans krop. Kort efter lynnedslaget valgte arrangørerne af Copenhagen Half Marathon at aflyse løbet.

Her 3½ måned efter fortæller han til i Go' Morgen Danmark, at han er langt fra oppe at køre i fulde gear, men han håber at blive klar til Etape Bornholm.

Etape Bornholm løbes 23.-27. juli 2018.