Mellem Os klæder dig på til nytårsfesten i aften

Der er gode råd til kransekagen og champagnevalget, når Sofie Andersen klokken 20.10 i aften guider dig igennem forberedelserne til årets nytårsfest.
Hvordan skal pynten på nytårsbordet se ud? Hvad skal der i champagneglasset? Hvordan bager man årets bedste kransekage? Hvad skal man tænke på, når man køber fyrværkeri?

Det og meget mere giver studievært Sofie Andersen svar på, når TV 2/Bornholm i aften sender Mellem Os - nytårsfesten.

Du kan blandt andet se frem til gode råd fra Molens dessertkok, Daniel Kruse, Nordlandets chefsommelier Michael Mortensen og Trine Køhlert og Viola Mellemstrand fra Kvist & Kvas.

Det sker klokken 20.10 på TV2 /Bornholm.