Mus skyld i vandskade hos ejendomsmægler

Ejendomsmægler Gurli Hansens forkontor har fået en kraftig vandskade, efter en mus har gnavet hul i en vaskemaskineslange.
Det er ikke kunder, men vand, der er strømmet ind hos ejendomsmægler Gurli Hansen her op til nytår.

Realmægleren fortæller, at hun i morges fik en opringning om, at der var meget dug på ruderne. Det viste sig, at en mus havde gnavet hul på slangen til en vaskemaskine i lejligheden over ejendomsmæglerkontoret.

- Men der er styr på det, og heldigvis er det kun forkontoret, så vi kan sagtens arbejde i bagkontoret, mens vi får skiftet lofter, fortæller Gurli Hansen.