Mountainbike i Onsbæk

Bornholmske mountainbikeryttere gav den gas til 3. afdeling af Rønne Cykelforenings MTB Cup.
Lørdag formiddag blev 3. afdeling af Rønne Cykelforenings MTB Cup kørt i området omkring Onsbæk Blokhus.

Løbet blev afviklet som et stjerneløb, hvor eliterytterne skulle gennemføre ruten tre gange, motionsrytterne to gange og ungdomsklasserne en gang.

Vinderen af stjerneløbet blev Jens Jørgen Munch i tiden 52 minutter og 17 sekunder. 2. pladsen gik til Niels Toudal i tiden 53:43, mens 3. pladsen gik til Asger Andersen i tiden 53:50.

Ved de sidste to afdelinger har Asger Andersen dog taget 1. pladsen, mens Jens Jørgen Munch har været henvist til 2. pladsen.

Motionsklassen blev for mændenes vedkommende vundet af Peter Hjort og for damerne var det Tilde Chemnitz.

Jacob Cort, der havde sin debut som mountainbikerytter, vandt U-15-klassen i tiden 21:54.

4. afdeling af Rønne Cykelforretnings MTB Cup afvikles søndag den 28. januar 2018 i Sjælmyre/Robbedale.