Fremgang for Ystad havn

Der er kun få timer tilbage af 2017, og i følge nye tal fra Ystad havn, så har det været et godt år for den sydsvenske havn.
Med kun få timer tilbage af 2017 har Ystad havn udsendt tal for havnetrafikken det forgangne år.

Og det har været et ganske godt år for den sydsvenske havn. Der er nemlig fremgang at spore over hele linjen - både på fragt og passagerer.

I følge havnen, så er antallet af passagerer steget med 4 % og antallet af personbiler er gået op med 5 % i 2017.

Også på fragtsiden ser det fornuftigt ud. Antallet af lastbiler, som har benyttet havnen er steget med 10 % og fragt tonnagen er steget med 3 %.
Det er frygteligt mange tal, men de taler sit tydelige sprog om fremgang i det sydsvenske.

Samtidig skriver havnen også, at man forventer et stigning i antallet af passagerer og personbiler, når Molslinjen overtager færgedriften i sensommeren 2018.