Nytårsløb i Hasle

Julesulet skulle løbes væk i ved Lystskoven i dag.
Omtrent 300 bornholmere i alle aldre havde tilmeldt sig det traditionsrige nytårsløb i Hasle Lystskov i dag.

Tejn IF havde arrangeret 5-kilometer løbet, som er det første ud af det kommende års 10 løb i Bornholms Tidende Grand Prix-løb.

Hos mændene vandt Alex Mogensen i tiden 15 minutter og 50 sekunder.

Hos kvinderne var det Klara Hansen fra Viking Atletik, som var hurtigst i tiden 19 minutter og 26 sekunder.

Inden voksenløbet blev der også afholdt et børneløb, hvor ruten var på 2,5 kilometer.