Minister: Nye veje for bornholmske fødevarer

Bornholmske repræsentanter var i dag med til at præsentere 27 forslag for fødevareministeren, som vil styrke turisme, eksport, madvaner og mindske madspild.
Jesper Vollmer og Mads Marschall har været en del af Team Gastro, som i dag kunne overrække fødevareministeren 27 gode råd, så Danmark fortsat kan være et gastromisk center i 2025.

Udover de to bornholmere dækker Team Gastro over repræsentanter fra blandt andet Restaurant Noma og Meyers Madhus. 19 personer i alt. På spørgsmålet om, hvad Bornholm kan bruge anbefalingerne til, lyder svaret fra fødevareminister Esben Lunde Larsen:

- Selvom Bornholm klarer sig rigtig godt på det her marked, så vil de bornholmske fødevarer forhåbentlig også kunne finde bedre og nemmere veje ud i verden, når regeringen præsenterer sin pakke til efteråret.

Rapportens 27 anbefalinger har til sigte at skulle gavne dansk turisme, eksport, madvaner og mindske madspil. Fødevareministeren regner med at kopier en del af forslagene direkte til regeringens udspil.

Bornholms kan helt sikkert også lære noget af rapporten, fortæller bidragsyder Jesper Vollmer fra Allinge. Stolt fortæller han dog også, at øen i høj grad også bidrager til at sætte overliggeren højt:

- Spydspidser er altid er nævnt i rapporter og det er Bornholm også i denne. Det er selvfølgelig flot, men jeg håber også, at rapporten ikke bare bliver skimmet og lagt på hylden. For det fortjener den virkelig ikke.

Jesper Vollmer er tidligere kok i Kongehuset og driver i dag koncepthuset Rå i Allinge, som tilbyder kurser i mad og værtsskab. Mads Marschall er sammen med sin bror Mikkel Marschall arrangører af bl.a. kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem og Bornholm i København.

Der blev eksporteret danske fødevarer for 108 mia. kr. i 2016.