64-årig kræves idømt fængselsstraf for misbrug

En 64-årig mand fra Nexø er tiltalt for at have misbrugt sit plejebarn igennem to år.
Retten på Bornholm er onsdag og torsdag i denne uge sat for at dømme i en misbrugssag, hvor en 64-årig mand fra Nexø er tiltalt for at have misbrugt sin plejedatter.

Anklageskriftet indeholder to tiltaler. Blandt andet er er den 64-årige tiltalt for at have udsat plejedatteren for "anden kønslig omgang end samleje".

Ifølge anklageskriftet har misbruget stået på i et par år - blandt andet på et tidspunkt da pigen var under 15 år. Pigens unge alder dengang og det faktum at den nu 64-årige var hans plejedatter er skærpende omstændigheder.

Udover kravet om frihedsberøvelse, hvis manden kendes skyldig, er der nedlagt påstand om erstatning til den nu 21-årige tidligere plejedatter.

Det er også et krav fra anklagerens side, at den 64-årige frakendes retten til at erhvervsmæssigt eller gennem fritidsaktiviteter at beskæftige sig med unge.