Arnager-kvinde kan snart flytte ind i sit hus igen

Ingelise Hansen, hvis hus i Arnager har været tæt på afgrunden, er nu sikret så meget, at hun formentligt kan flytte ind igen i denne uge.
Her knapt 14 dage efter, Ingelise Hansen blev genhuset i en naboejendom, kan Arnager-beboeren nu endelig se ud til at flytte ind i sit gamle hjem på Skansebakken i Arnager.

Huset, der siden 22.januar har været i fare for at styrte sammen, er nu, takket være en spånsvæg og håndværkernes ihærdige arbejde, snart klar til at Ingelise Hansen kan flytte ind igen.

Det oplyser Bornholms Brandforsikring i dag til TV 2/Bornholm.

- I sidste uge nåede vi en milepæl, hvor vi kunne kalde huset for stort set sikret, siger skadeskonsulent ved Bornholms Brandforsikring, Michael Hammer til TV 2/Bornholm og fortsætter.

- I løbet af i morgen er vi tæt på at kunne sige at 'operationen' er lykkedes, slutter han.

Du kan høre hele statussen i videoen.