Butikstyve i Allinge og Rønne

Bornholms politi har modtaget anmeldelser om to butikstyverier.
I et supermarked på Kæmpestranden i Allinge er der lørdag den 27. januar kl. 1228 stjålet en kurvfuld varer.

Gerningspersonen havde dog ikke taget højde for stedets videoovervågning og kan nu forvente besøg af Bornholms Politi, som medbringer bøde og erstatningskrav.

I en tøjbutik i Snellemarkcenteret stjal en 18-årig kvinde fra Klemensker tirsdag den 6. februar kl. 11:55 en trøje til en værdi af kr. 100,-.

Hun blev afhørt på stedet og kan nu forvente en tiltale for tyveri og en bøde.