Travbanen leder efter 2,5 million kroner

Der er store planer på verdens mindste travbane i Almindingen. Derfor leder man nu efter 2,5 million kroner, så man kan omlægge hele travbanen.
Det handler bl.a. om færre galop og større sikkerhed for hestene, når Bornholms Travselskab gerne vil udjævne højde forskellene på verdens mindste travbane.

Hammersø-svinget, som ligger ud mod landevejen, er op mod en meter lavere end opløbsstrækningen og det betyder, at hestene har en tendens til at galoppere lige før opløbsstrækningen og de er også mere udsatte for skader.

- Vores bane har en niveauforskel på cirka fire meter fra højeste til laveste punkt, og det laveste punkt ligger midt i et sving. Det betyder, at hestene kommer med fuld fart ned ad bakke, hvor de midt i svinget skal skifte og løbe op ad bakke. Det betyder rigtig mange galloperende heste og heste, der kommer til skade, siger driftsleder hos Bornholms Travselskab, Charlotte Berg.

Det vil man gerne til livs, og samtidig er belægningen på hele banen slidt og skal skiftes snart, så der ikke ligger vand på banen.

Hvis pengene kan skaffes hurtigt, så er håbet at arbejdet kan gå i gang efter løbssæsonen til efteråret.