Uaajaarneq og historiefortælling på biblioteket

I vinterferien inviterer Bornholms Folkebiblioteker til grønlandsk maskedans og historiefortælling på Rønne Bibliotek.
Vinterferien er fyldt med arrangementer, men et af de mere specielle handler om grønlandsk maskedans. En familieforestilling for børn og voksne fra 5 år.

Her kan man opleve herboende Josepha Thomsen danse maskedans og efterfølgende fortælle om betydningen bag maskens farver, og der bliver også plads til et udvalg af grønlandske sagn.

Oprindeligt blev maskedans, eller på grønlandsk; Uaajaarneq, brugt af åndemanere til at komme i kontakt med ånder. For at ånderne ikke skulle genkende åndemaneren ville han gøre sit ansigt uigenkendeligt.

Han ville male sit ansigt med sod, binde en snor hen over ansigtet og en pind i munden og dette kunne dengang gøre tricket.

Maskedansen var derudover også en vigtig del af Aasivik, en årlig sommer sammenkomst hvor der både var sange, dans men også politiske diskussioner om Grønland. Du kan se og høre meget mere om maskedansen:

Tirsdag d. 13. februar 2018 kl. 11.00-11.40. Der er gratis adgang til forestillingen, billetter reserveres/fås i børnebiblioteket, Rønne Bibliotek.