Nye aftale skal skaffe flere læger til yderområder

Mange mindre sygehuset i provinsen mangler speciallæger. Danske Regioner prøver med en ny regelændring at afhjælpe problemet.
Danske Regioner strammer nu skruen på de tre store universitetshospitaler i Aarhus, Odense og København for at forhindre, at de som hidtil bliver ved med at suge alle de nyuddannede læger til sig.

Det nye bliver, at fastfrysningen af ansættelsen på de store universitetshospitaler nu skal beregnes ud fra, hvor mange speciallæger, der reelt er ansat per 1. januar 2018.

Allerede i december 2016 besluttede regionerne at fastfryse antallet af speciallæger på de store universitetshospitaler fra januar 2017 til januar 2019.

Tiltaget har dog ikke har haft nogen effekt, fordi man beregnede ud fra det budgetterede antal speciallæger. Et tal der lå væsentligt over det reelle antal ansatte læger.

Derfor har de store sygehuse fortsat kunne ansætte speciallæger, og de kunne sagtens have ansat mange flere - uanset aftalen.

- Det har vist sig, at det loft, vi lavede, ikke havde nogen betydning, så nu laver vi det om. Vi har ikke været skarpe nok på, hvordan vi lavede ordningen, så den fik en reel effekt, siger næstformanden i Danske Regioner, Stephanie Lose,

På den baggrund har Danske Regioners bestyrelse i dag besluttet, at fastfrysningen på de store universitetshospitaler i stedet skal beregnes ud fra, hvor mange speciallæger, der reelt er ansat per 1. januar 2018.