Fermentering på vej frem

En oldgammel måde at bevare fødevarer på bliver nu dyrket igen.
Her i weekenden var der et kursus i fermentering. Arrangør var Malene Rossils Nordic Fermentation, der har hovedsæde i Pedersker.

Malene Rossil lader på sine kurser deltagerne prøve fermentering hands on: Et køkken er fyldt med hovedsageligt grøntsager, som deltagerne hakker, krammer og fylder i glas.

Malene Rossil fremhæver, at fermentering ikke blot giver fødevarerne en spændende god smag, men at de gode bakterier, der bruges i fermenteringsprocessen, er rigtigt gode for fordøjelsessystemet.