Håb om flere penge til Bornholm

Der er for tiden gang i forhandlinger om en reform af den kommunale udligningordning. Reformen kommer til at skabe splid mellem landets 98 kommuner.
En pengesæk på omkring 17 milliarder kroner omfordeles hvert år internt mellem landets 98 kommuner. Det sker gennem den såkaldte udligningsordning. Den skal sikre, at fattige kommuner, kan opretholde et acceptabelt serviceniveau, selvom deres egne skatteindtægter er små.

Udligningsordningen har altid været en kampplads mellem kommunerne, hvor de rige kommuner, mener de betaler for meget til de fattige kommuner og hvor de fattige omvendt mener, de får for få penge fra de velstillede kommuner.

For tiden er Folketingets partier med økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille i spidsen, ved at forhandle en ny ordning på plads.

Borgmester Winni Grosbølls forventninger til en ny ordning er store:

- Når man kigger på, hvad der skal korrigeres med den nye reform, så kan jeg næsten ikke forestille mig andet end, at en reform kommer Bornholm til gode, siger Winni Grosbøll.

I den nuværende ordning bliver der blandt andet altid kompenseret for antallet af udlændinge i en kommune. Også selvom der er tale om højtuddannede udlændinge, der er i arbejde. Og den ubalance forventer Winni Grosbøll, der bliver ændret på.

Hvis Bornholm ender med at få flere penge i en ny udligningsordning, så vil det betyde, at det underskud, det allerede tegner til for 2019, bliver mindre og dermed skal kommunen spare mindre.

Udgangspunktet for forhandlingerne er en rapport fra det, der hedder Finansieringsudvalget. Finansieringsudvalget er kommet med fem modeller, som politikerne tager udgangspunkt i. I fire af modellerne vil Bornholm få mellem 1,7 og 12,4 millioner kroner mere, mens en model vil tildele Bornholm 12,2 millioner kroner færre.

Der er sluppet meget lidt ud fra forhandlingerne, men ifølge Winni Grosbøll, så bliver den endelige model en blanding af flere af de foreslåede modeller.

Men landets 98 kommuner er meget uenige om en ny reform og det understreges af, at Kommunernes Landsforening har trukket sig ud, af finansieringsudvalget.