Fejl i elnet var formentlig skyld i gårdbrand

Bornholms Politi mistænker brand i el-nettet som værende årsagen til branden på Limensgade i Aakirkeby fredag. En tekniker fra DBI er tilkaldt.
Der var formentlig tale om en el-brand, da en gård på Limensgade i Aakirkeby i fredags stod i flammer.

Det kunne Bornholms Politi i dag fortælle efter at have haft teknikere på stedet.

- En ekspert, fra Dansk Brandteknisk Institut i København, er nu tilkaldt for at undersøge det nærmere, fortæller Peter Jørgensen, der er vicepolitiinspektør hos Bornholms Politi.

Ilden fortærede tre længder, men det lykkedes at redde gårdens heste og får, så inden kom til skade.