Op til 1,85 mio. kan være påvirket af TDC-nedbrud

Antallet af kunder, der er påvirket af TDC's nedbrud, er steget. Op til 1,85 millioner kunder kan være påvirket. Det oplyser TDC i en pressemeddelelse.
Antallet af kunder, der er påvirket af TDC's nedbrud på mobilnetværket, er steget. Op til 1,85 millioner kunder kan være påvirket. Det oplyser TDC i en pressemeddelelse.

Der er ingen konkret tidshorisont på udbedring af fejlen, men TDC har sat alt disponibelt mandskab ind for at finde fejlen og få den løst hurtigst muligt, lyder det i meddelelsen.

I formiddags kunne TDC oplyse at omtrent 450.000 kunder var ramt af nedbrud på TDC's mobilnetværk. i den forbindelse skrev TDC's kommunikationsafdeling i en mail til Finans:

- Vi har stærkt begrænset fremkommelighed på tale på TDC’s mobilnetværk. Det påvirker mange kunder, der vil opleve, at de ikke kan ringe eller modtage opkald.