Glatførevarsel

Vintertjenesten melder om sne- og isglatte veje over hele øen, så kør forsigtigt.
Der er meget rim derude her til morgen, og vejtemperaturerne er under frysepunktet, og der ligger stadigvæk sne på mange af vejene. Dermed er der sne- og isglatte veje over hele øen.

Klasse A-veje, det overordnede vejnet, blev saltet i går aftes, men saltes også her til morgen.

På klasse B-veje saltes i åbent land efter behov.

I byerne saltes klasse B-vejene samt cykelstier, pladser og offentlige fortove efter behov.

Øvrige vejklasser saltes ikke og kan være glatte.

Vintertjenesten opfrodrer til at køre forsigtigt.