To sigtet for at bruge mobilen i bilen

En 54-årig mand og en 21-årig kvinde blev begge sigtet for at bruge mobilen mens de kørte. Begge forseelser skete i fredags.
Man må ikke bruge mobilen mens man kører. Det måtte både en 54-årig mand og en 21-årig kvinde sande i fredags. De blev begge, som førere af personbiler, sigtet for at have anvendt håndholdt mobiltelefon under kørsel ad henholdsvis Rømeregårdsvej i Aarsballe og i Vibegårds Runddel i Rønne. Det skriver Bornholms Politi i døgnrapporten.

Arkivfoto.