Varsel om glatte veje på hele Bornholm

Vintertjenesten melder om glatte veje på Bornholm i aften og i nat.
Vintertjenesten BRK gør Bornholms trafikanter opmærksomme på, at øens veje i aften og nat kan være glatte.

Vejtemperaturerne er igen faldende mod frysepunktet, og rimdannelse og smeltevand på kørebanerne vil kunne føre til glatte kørebaner.

Det overordnede vejnet, Klasse A-veje, saltes præventivt. Øvrige veje saltes ikke og kan være glatte, advarer Vintertjenesten.

Kør derfor forsigtigt, hvis du begiver dig ud i trafikken i aften eller i nat.