Folkemødet rykker program for at gøre plads til VM

Folkemødet har i år besluttet af ommøblere programmet på deres åbningsdag en smule for at gøre plads til Danmarks VM-kamp mod Peru.
Folkemødet inviterer i år til folkefest sammen med TV2, når Danmarks kamp mod Peru bliver vist på en storskærm.

Det betyder ændringer i programmet.

- I år åbner Folkemødet kl. 11.30 - en halv time tidligere end sidste år. I forlængelse af åbningen torsdag den 14. juni holdes den første partiledertale kl. 12.30-13 og erstatter partiledertalen, der ellers skulle have ligget lørdag aften, skriver Folkemødet.

Kampen bliver vist på en storskærm fra Hovedscenen. Arrangementet starter med underholdning klokken 17.30 og slutter samtidig med fodboldkampen kl. 20.

- Fordi partiledertalen bliver flyttet, kan Folkemødets arrangører frit holde deres egne events hele lørdag aften, skriver Folkemødet.